Slagter møder kunst

Slagterne blander sig nu i kunstscenen. Dette vil være et chok! Tung mad i tider med veggie-mani. Ved nærmere eftersyn er det en stor overraskelse, hvordan en professions aktivitet afspejles i billedkunstneres værker fra antikken til i dag. Næsten til alle tider har kunstnere ladet sig inspirere af motiver fra slagterverdenens professionelle verden. Kunsthistorien og dette meget gamle håndværks historie hænger sammen på mange måder, da slagterhåndværket regnes for det ældste håndværk i verden, og kunstens fremkomst i stenalderen markerer kulturens oprindelse.

I tider med til tider absurde ernæringsdebatter er denne udstilling beregnet til at minde folk om, hvor tæt kød er forbundet med menneskets historie, og hvor langt vi har forvildet os fra vores oprindelse. Måske er det derfor kun få kunstnere, der tør nærme sig dette materiale.

Kød, der bruges i kunsten i dag, er et undervurderet og tabubelagt materiale.

Kød er flygtigt, råt, blodigt, arkaisk.

Kunstnergruppen Gotensieben har begivet sig ud i dette materiale. I sine bedste øjeblikke inviterer kunsten beskueren til at konfrontere den. Nogle gange behager hun, nogle gange møder hun afvisning, nu til dags lever hun ofte på provokation. Det er bare, at det bliver mere og mere sjældent, at de fleste kunstnere rent faktisk skaber et værk, der når folk, ikke efterlader dem kolde, som rører dem, udløser godkendelse eller endda kritik og afvisning.

Og det er her, slagteren møder kunsten.
Slagterne kan leve med, at en (lille) del af befolkningen afviser erhvervet. At være slagter er sjældent bare et dagligt arbejde. Du kan kun være slagter, hvis du er villig til at lægge dit hjerte og sjæl i dette job. Det forbinder slagteren med kunstneren.

Metzgerei Seele & Söhne-udstillingen handler om resonans. Billederne appellerer til beskueren, forstyrrer ham og sætter en tankeproces i gang – eller ej. Hvad udløser billederne i fremviseren? Hvilken ændring af perspektiv tillader de?

Man skal ikke undervurdere, at i dette tilfælde er slagterne afsendere af kunsthandlingen og dermed går ind i den offentlige diskurs.

Making_of_the_sebum_pilllow.png

Skal vises:

- historiske optagelser af slagterhandlen
- gruppen af ​​værker Sjæle af kunstnergruppen Gotensieben Som børn var Klaus Reichert og Thomas Balzer overbevist om, at sjælen var et organ gemt et sted i kroppen. Som medlemmer af kunstnergruppen gik de på jagt efter deres sjæl og fandt den. Da kød er oprindelsen til alle kunsttemaer, kom medlemmerne af kunstnergruppen Gotensieben på ideen om at materialisere sjæle gennem kød. www.gotensieben.de

Darme_as_art_exhibition.png
Kunstnergruppen Gotensieben viderefører dermed den lange tradition for kød i kunsten.

Historie: Ved nærmere eftersyn er det ejendommeligt og meget spændende, hvordan en professions aktivitet afspejles i billedkunstneres værker fra oldtiden til i dag. Næsten til alle tider har kunstnere ladet sig inspirere af motiver fra slagterverdenen. Venus von Willendorfs fyldige kødfulde kurver symboliserer frugtbarhed. På hulemalerierne er dyrekød illustreret som mad og totem og dermed som magtsymbol. I sproget har sjælen længe været kød. Folk tror på reinkarnation og håber på transmigrering. Guds inkarnation sker gennem inkarnation (lat. incarnatio = inkarnation).

Lige siden Pieter Aertsen var den første til at placere et stort stykke kød i centrum af et af sine værker i 1552 (Vanitas stilleben med Kristus med Maria og Martha), har malere været betaget af kød.

Kødstykker dominerer også Rembrandts, Joachim Beuckelaers og Maerten van Cleves malerier. Dengang havde kun de rige råd til kød tilberedt af slagtere, markedskvinder og køkkenpiger.

For Vincenzo Campi, Bartolomeo Passerotti og Annibale Caracci blev de almindelige mennesker, der skulle tilberede kødet, betragtet som vulgære, rå og hengivne til kødet. Voluptas carnis, kødets begær, blev et synonym for et syndigt liv.Goya, Delacroix, Daumier og igen og igen Chaim Soutine viede deres malerier til kødet (og ikke kun der). Deres begær efter kødet blev korruption og død.

Hos Francis Bacon er figurernes kødelige natur og dermed deres forfald ofte hovedtemaet: "Som maler skal man altid huske, at der er stor skønhed i kødets farve."

Lucian Freud var også meget opmærksom på kødets kraft: "Farven er maleriets kød". Flesh står for jordisk, kropsligt, menneskeligt og dermed forbigående.I wieneraktionismen ønskede kunstnere omkring Hermann Nitsch at bryde tabuer og fremprovokere et mættet samfund. Beskyldninger om blasfemi blev gentagne gange rejst mod Nitsch. Dyrerettighedsaktivister protesterede også gentagne gange mod håndteringen af ​​slagtede dyr som en del af hans blodige hændelser.

Kød-udstillingen har fundet sted i Altes Museum Berlin siden 1. juni. I meddelelsen står der:

Kød: Det næsten ikke bevægelige livsgrundlag, pludselig nedbrydende stof - afvisende for nogle, mad eller tilbud til guderne til andre. Kød afslører den gennemgående konflikt mellem liv og død i den menneskelige kultur. Kødets position i spændingsfeltet mellem skabelse og forfald er paradoksalt. Udstillingen spørger, hvordan dette paradoks påvirker områderne ernæring, kult og krop og dermed også former vores forhold til kød i dag.

Et godt spørgsmål, synes vi. Dem besvarer vi med vores egen udstilling.

foreliggende
Kunstkampagnen Metzgerei Seele & Söhne fortætter forholdet mellem slagterhandel og kunst i det 21. århundrede gennem en række spændende referencer:

- kunstnernes materiale kommer fra vores slagterier
- kunstnerne synliggør noget, der forbinder os alle: sjælen!
- som håndværkere med en århundreder gammel tradition er vi en del af vores samfunds sjæl
- Det, vi laver (slagter og producerer mad) er en meget gammel kulturteknik
- Aflivning, rensning, stegning var i begyndelsen af ​​vores kultur

Først når folks basale behov for husly og mad var sikret, var det muligt for kultur overhovedet at opstå.
Homo sapiens lavede små kunstværker af knogler, han malede hulevægge med dyr, dyr som han havde spist.
Efter tag over hovedet, den fulde mave og de kunstfærdigt malede vægge, fandt mennesket på naturens ånder og opfandt i sidste ende religionen.

I sidste ende er alt gennemsyret af kød, og derfor er ideen om at gøre sjælen synlig gennem kød, som kunstnerne i Gotensieben-gruppen af ​​kunstnere har gjort, indlysende. Hendes kunst afslører, hvad der ikke kan eller bør eller bør vises.

Slagterforretning Seele & Söhne i Kunsthalle Ludwig
Kunsthalle Ludwig i den vestlige del af kunstmetropolen Frankfurt er ikke længere et insidertip i kunstmiljøet. Ved siden af ​​byens museer er Kunsthallen nok et af de smukkeste steder at vise kunst.

Kontakt: Klaus Reichert
Tlf. 0171 895 6823 / Email: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod programmer som samler emailadresser For at vise JavaScript skal være aktiveret!
Kunsthalle Ludwig / kunstnergruppe Gotensieben / Kontor
Gotenstraße 5-7 / 65929 Frankfurt-Höchst

www.gotensieben.de

En fælles produktion af Kunsthalle Ludwig, kunstnergruppen Gotensieben og slagterlauget Frankfurt-Darmstadt-Offenbach

19.09.2018 - 11.11.2018

15.00 – 18.00 og efter aftale

Kommentarer (0)

Indtil videre er der ikke blevet offentliggjort kommentarer her

Skriv en kommentar

  1. Send en kommentar som gæst.
Vedhæftede filer (0 / 3)
Del din placering