Diolog workshop af Tönnies Research

Dyrevelfærd og emissioner – hvordan skaber vi optimalt hold? Skuespillerne behandlede dette spørgsmål på den seneste workshop hos Tönnies Forschungs gGmbH. For at vise, hvordan disse to aspekter optimalt kan kombineres i husdyrbrug, mødtes producenter, videnskabsmænd og repræsentanter fra virksomheder, landbrugsorganisationer og fødevareforhandlere i klosterporten i Marienfeld. Til sidst kom vi frem til, at der er mange gode ideer, vellykkede praktiske eksempler og målrettede tilgange, men der er også lige så mange tykke brædder, der stadig mangler at blive boret.

"Det er bemærkelsesværdigt, at plenarmødet dækkede det meste af den tyske fødevaredetailsektor, samtidig med at landbrug, kødindustrien og forskning kom ind i diskussionen," roste professor Dr. Hans-Joachim Bätza, formand for bestyrelsen for Tönnies Research. Der er ikke én kvintessens, men derimod et væld af byggeklodser, der er værd at se meget nærmere på - for eksempel fodereffektivitet, forbedrede staldforhold, selektiv avl, sundhedsstyring, lavemissionsfodring, styringssystemer for flydende gødning og gødning, alternative proteinkilder, uddannelse og træning.

"Yderligere optimering er grundlæggende for forandringen mod mere bæredygtige systemer," understreger Dr. Gereon Schulze Althoff, administrerende direktør for den almennyttige organisation. Kombinationen af ​​disse og andre tiltag kan resultere i husdyrbrug, der konsekvent er rettet mod dyret og samtidig tager hensyn til miljøhensyn. Der er behov for langtidsholdbare, sunde og modstandsdygtige husdyr, et genetisk præstationsniveau, der svarer til produktionspotentialet for det tilgængelige foder, og konsekvent fremme af dyresundhed. "Alt i alt er dette intet andet end en professionel cirkulær økonomi."

Podiet var fyldt med folk i topklasse. Professor Dr. Dr. Kai Frölich (Arche Warder) gjorde det klart, hvordan intensivt og omfattende husdyrbrug passer sammen, og hvordan Arche Warder bidrager til bevarelsen af ​​truede racer. Græsdrift, emissioner og biodiversitet blev diskuteret af professor Dr. Friedhelm Taube i fokus. Lars Broer (Agricultural Investigation and Research Institute of the Lower Saxony Chamber of Agriculture) fremhævede sammenhængen mellem åbne stalde og emissionsreduktioner. Bernhard Feller fra Nordrhein-Westfalen Landbrugskammer forklarede nye staldkonstruktionskoncepter og deres fordele og ulemper.

Frölich opfordrer til en stærkere orientering af fødevareproduktionen mod bæredygtighed, miljøkompatibilitet og regionalitet. Til en vis grad repræsenterer hans koncept en tilbagevenden til en form for landbrug, der kunne blive en vigtig søjle i naturbevarelsen, og hvor gamle husdyrracer spiller vigtige roller. Af central betydning vil i første omgang være en detaljeret fastlæggelse og differentiering af egnede arealer, der enten vil blive brugt intensivt som led i præcisionslandbrug eller i ekstensivt landbrug med mindre udbyttepotentiale. "Små og mellemstore landbrugsstrukturer skal bevares, og landmænd med denne brugsform skal støttes specifikt," siger Frölich. Statens finansieringsinstrumenter bør ikke længere tage højde for arealets størrelse, som det tidligere var tilfældet, men bør i stedet primært baseres på omfanget af de respektive økosystemtjenester, for eksempel konceptet om den offentlige velfærdsbonus fra den tyske forening for Landskabsbevaring.

Husdyrbrugets rolle i forbindelse med sikring af verdens fødevareforsyning såvel som i sammenhæng med økologisk intensivering blev diskuteret af professor Dr. Friedhelm Taube fra universitetet i Kiel ved at bruge eksemplet med kvægbrug. Den hævder, at sikring af verdens fødevaresikkerhed er forbundet med en betydelig reduktion i forbruget af animalske fødevarer i rige lande. For tysk og europæisk landbrug betyder det, at mælk i fremtiden primært skal produceres af græsarealer og ikke - som det ses i den nuværende tendens - i stigende grad fra marker med fodermajs og kraftfoder. Desuden skal dyreholdsniveauet tilpasses opfyldelsen af ​​økosystemtjenester inden for områderne vandbeskyttelse, klimabeskyttelse og biodiversitet. Med resultaterne af projektet "Økoeffektiv græsmælkproduktion Lindhof" viser Taube på en forbilledlig måde, at denne holistiske tilgang kan blive en succes. "Med kombinationen af ​​elementer af økologisk landbrug i foderproduktionen (kløvergræssystemer) og integreret landbrug i kontantafgrødeproduktion mod 'hybride systemer' er opnåelsen af ​​målene i den europæiske jord-til-bord-strategi sikret, samtidig med at en høj produktionsniveau; dette skal understøttes af politik og handel,” argumenterer professor Taube.

Resultater fra en undersøgelse finansieret af delstaten Niedersachsen fører til den konklusion, at spredningen af ​​lugt fra udendørs stalde ser ud til at være begrænset: Det konkluderer i hvert fald Lars Broer fra LUFA Nord-West ud fra dataene. Emissioner kommer derfor kun fra det funktionelle område, hvor afføring og urin aflejres. Forudsætningen er en strukturering af bugten. Løbet skal helt klart være overdækket, og "toiletområdet" skal laves af spaltegulve, lyder Broers anbefaling. "Jo tørrere området er, jo færre ammoniakudledninger."

Det kan Bernhard Feller fra Landbrugskammeret i Nordrhein-Westfalen kun være enig i: Moderne staldkonstruktionskoncepter skal opfylde kravene om højere dyrevelfærdsstandarder, lavere miljøbelastninger og arbejdsøkonomi. Eksisterende bygninger bliver ofte åbnet og omdannet til udendørs klimastalde. Godkendelsen hertil er dog underlagt emissions- og naturbeskyttelseslovgivningen "og udgør derfor en væsentlig hindring". I dag er beslutningsgrundlaget for et stabilt system tilgængeligheden af ​​arbejdere, sengetøjsmateriale samt muligheden for at opnå godkendelse og en prisstruktur, der muliggør økonomisk drift.

Ved afslutningen af ​​arrangementet diskuterede de fire talere med de inviterede eksperter, hvilke presserende forskningsspørgsmål der nu skal besvares for at komme videre i lyset af den vedvarende mangel på statslig planlægningssikkerhed og støtte til dyrevelfærd og klimabeskyttelse. Det blev klart, at især spørgsmål om markedsføring og kontraktdesignstrategier kræver integration af samfundsvidenskaber for at mindske forhindringerne i den såkaldte forbrugerborgergab. Hvad alle vil have, men ingen køber - at løse denne modsætning er den store udfordring.

Baggrund
Tönnies Research er en non-profit forskningsplatform om fremtiden for dyrevelfærd og bæredygtigheden af ​​husdyrbrug. Til dette formål har den igangsat og støttet forskningsprojekter og undersøgelser siden 2010 med det formål at forbedre husdyrbruget under hensyntagen til dyre-, klima-, miljø-, natur- og forbrugerbeskyttelse samt sund ernæring samt formidling af resultaterne. og deres anvendelse i at fremme praksis. Mere om Tönnies forskning på: www.toennies-forschung.de