Koen og klimaet
En plantebaseret kost er den rigtige strategi for et mere klimavenligt landbrug og fødevaresystem. Tommelfingerreglen om, at "kvæget er skyld i alt", er nu blevet etableret i manges bevidsthed. Og ja: produktionen af animalsk mad har en væsentlig større indflydelse på klimaet end produktionen af plantebaseret mad. Professor Dr. forklarede, hvorfor det er værd at se nærmere på, og hvorfor koen kun delvist er problemet. Wilhelm Windisch fra det tekniske universitet i München ved Biofach-kongressen i Nürnberg.
Windisch forklarede: "Produktionen af plantebaseret mad er forbundet med produktionen af enorme mængder uspiselig biomasse. Dette begynder med biprodukter fra landbrugsbrug, såsom kløvergræs, og slutter med biprodukter fra forarbejdning af høstede varer i møllen, bryggeriet, oliemøllen eller sukkerfabrikken. Derudover er der græsarealer, som i mange tilfælde ikke bare kan omdannes til agerjord.” Mindst 30 procent af græsarealerne i Tyskland kan ikke bruges til landbrug. Det betyder, at det ikke kan blive en mark med hvede eller agurker. Græsset giver kun biomasse, som mennesker ikke kan spise.
Ifølge Windisch betyder et kilogram plantebaseret mad mindst fire kilo uspiselig biomasse. Det skal tilbage i landbrugets materialekredsløb - det være sig ved at rådne på marken, via gæring i biogasanlæg eller ved fodring til landbrugsdyr. Men kun den sidste mulighed forvandler dette til ekstra mad til mennesker og uden konkurrence om mad.
Hvorfor er dette vigtigt? Hvis de fire kilo biomasse, der ikke er spiselig for mennesker, bliver spist af dyr, så øger det antallet af mennesker, der kan fodres med den samme landbrugsjord. Og det kan især drøvtyggere, det kan grise og fjerkræ næsten ikke. Windisch understregede vigtigheden af fodereffektivitet. Dyrenes præstationsniveau, altså deres evne til at producere mælk eller producere kød, skal efter hans mening være sådan, at de stort set kan opnå dette med den uspiselige biomasse. Så snart de har brug for en masse specialdyrket foder, er der konkurrence om maden på arealet.
Det ville derfor tage noget af vinden ud af sejlene i "tallerken eller trug"-debatten, fordi der ville blive fodret så lidt som muligt med specialdyrket korn, raps eller soja. Men dette kræver også en nytænkning af landbrugets økonomiske strategier. Alle virksomheder, der forvalter græsarealet på en sådan måde, at CO2 bindes og biodiversiteten fremmes, har en fordel. Det er primært økologiske landbrug, men nogle konventionelle landmænd arbejder også på denne måde. Konkurrencen om fødevarer vil så stort set blive undgået, og det ville sætte debatten om klimaskadelige køer på et mere objektivt grundlag.
Britta Klein, www.bzfe.de
