Forbrugeres stemning svinger: optimisme spirer op

Resultater af GfK forbrugerklimastudie i februar 2004

Efter to måneder med overvejende negativ udvikling af indikatorerne, der beskriver stemningen hos de tyske borgere, ser det ud til at svinge. Både tyskernes økonomiske og indkomstforventninger er blevet mere positive. Derudover er deres vilje til at foretage større indkøb i den nærmeste fremtid også steget.

I januar begyndte de tyske forbrugere at blive urolige over diskussionerne omkring social pleje og reagerede efter allerede pessimistiske reaktioner i december stort set negativt for anden gang i træk: deres forventninger til økonomiens udvikling og deres personlige indkomst samt deres tilbøjelighed til større indkøb at sænke. I GfK-februarundersøgelsen bemærkes imidlertid en vending igen for første gang: alle følelsesindikatorer steg markant - tilsvarende viser forbrugerklimaindikatoren, der er baseret på flere sentimentindikatorer, en ganske lille opadgående tendens.

Mens forbrugernes stemning forbedredes, udtrykte iværksættere (ifo) og finansanalytikere (ZEW) - efter et par måneder med gradvist stigende optimisme - noget mere skepsis i februar. Især udviklingen i eurokursen er formentlig medvirkende til, at stemningen blandt iværksættere er blevet noget dårligere. De frygter, at dens boom kan reducere chancerne for eksportøkonomien - i øjeblikket den vigtigste økonomiske motor i Tyskland. De kan også have været optaget af spørgsmålet om, hvordan forbundskansler Gerhard Schröders fratræden fra posten som partiformand for SPD vil påvirke fremdriften i de reformprojekter, der er iværksat.

Økonomiske forventninger: tilbage i det positive interval

Efter de seneste to måneders mindre tilbageslag steg forbrugernes økonomiske forventninger igen for første gang i denne måned. Indikatoren steg med næsten 5,8 point fra en værdi på minus 8 point i december til en værdi på 2,0. Det har dermed igen overskredet det langsigtede gennemsnit på 0. En højere værdi blev sidst målt i september 2002. Med et plus på 28 point lod den økonomiske stemning den tilsvarende værdi for det foregående år langt tilbage.

Det er klart, at de økonomiske signaler, som ikke kun kommunikeres af politikere og økonomi, men også gradvist kan underbygges med økonomiske fakta, får forbrugerne til at gentænke og udvikle et glimt af håb. Dette afspejles i februar-tallene fra GfK.

Indkomstforventninger: peger opad, lidt over det langsigtede gennemsnit

Den økonomiske optimisme ansporer naturligvis også forbrugernes forventninger til udviklingen i deres personlige indkomst. Det stærke plus på 14 point mere end kompenserede for de to foregående måneders tab. Med en værdi på minus 0,3 point nærmede indikatoren sig igen det langsigtede gennemsnit på 0 og ligger dermed også et godt stykke over den tilsvarende værdi fra det foregående år på minus 20,9 point. Det er stadig uvist, om der vil ske en reel trendvending i indkomstforventningerne. I anden halvdel af sidste år havde denne indikator udviklet sig meget uregelmæssigt - altså skiftevis op og så ned igen.

Den stærke stigning i point for indkomststemningsindikatoren er overraskende. På den ene side blev de tyske husholdninger konfronteret med nye økonomiske byrder som følge af sundhedsreformen i begyndelsen af ​​året, som kun delvist kompenserede for nedsættelsen af ​​sygeforsikringsbidragene. Til gengæld forblev indkomsten på trods af skattereformen i januar den samme, fordi mange virksomheder af tekniske årsager endnu ikke var i stand til at tilpasse sig de nye regnskabsmetoder i januar. På tidspunktet for undersøgelsen var mange borgere stadig uklare med, hvilken ekstra nettoindkomst den tidlige skattereform ville medføre.

Det er bestemt ikke endnu et spørgsmål om en grundlæggende vending. Men udsigterne til en stigning i forbrugernes stemning er blevet mere sandsynlige. Dette indikeres af deres mere positive forventninger til indkomstudviklingen, men også til prisudviklingen. Derudover er der noget, der tyder på, at stemningen i januar var værre end den faktiske situation. Detailsektoren – som det fremgår af data fra GfK's ConsumerScan panel – klarede sig ikke svagere i januar end tidligere år. Tilsyneladende havde tyskerne i den foregående måned akkumuleret et højt niveau af vrede på grund af de uendelige diskussioner om skattereform og social sikring, hvilket så også afspejlede sig i stemningsindikatorerne. I februar ser hendes følelser ud til at være vendt tilbage til normale niveauer. Den optimistiske ændring i stemningen, der stammer fra erhvervslivet og politik, kan have været med til at lette forbrugernes frygt for de foregående måneder som følge af usikkerheden.

Købstilbøjelighed: Største stigning siden indførelsen af ​​euroen

Indikatoren for købetilbøjelighed steg også kraftigt i februar. Plusset på 16 point kompenserede for de to foregående måneders tab. Det er den stærkeste positive ændring siden indførelsen af ​​euroen i 2002. Med en værdi på minus 25,7 har indikatoren nogenlunde nået niveauet fra november 2003 igen.

Udsigterne til et økonomisk opsving og en forbedring af den personlige indkomstsituation stimulerer naturligvis også forbrugernes købelyst. Her skal der dog stadig være forsigtighed: Værdien er stadig et godt stykke under det langsigtede gennemsnit. Den økonomiske og politiske optimisme, der kommer til udtryk i Vormonten, skal følges op af handling i de næste par måneder, især dem, der har en positiv effekt på arbejdsmarkedet. Først når der er tegn på bedring her, vil forbrugsviljen også tydeligt få styrke og fremdrift.

Forbrugerklima: igen en svag opadgående tendens

På baggrund af den aktuelle udvikling af de enkelte indikatorer vil forbrugerklimaet forbedres en smule: For den kommende marts måned forudser forbrugerklimaindikatoren en værdi på 5,2 point efter de reviderede 5,1 point i februar.

Forbrugerklimaet trender stadig sidelæns i øjeblikket. En fundamental forbedring vil kun ske, hvis de enkelte indikatorer for forbrugerstemningen fortsætter med at udvikle sig stærkt positivt. Det vil frem for alt være tilfældet, hvis den økonomiske optimisme, der i øjeblikket hovedsageligt er baseret på udenrigshandel, sender positive signaler til arbejdsmarkedet og også spreder sig til den indenlandske efterspørgsel.

Kilde: Nürnberg [gfk]