Den økonomiske udvikling i den tyske kød sektor

 Kødindustrien fortsætter med at operere i et vanskeligt økonomisk miljø. Karakteristisk er den stadigt faldende efterspørgsel efter svinekød i Tyskland og generelt i EU. Der er også officielle bestemmelser eller uformelle aftaler i et stigende antal EU-lande, der gør handel inden for EU vanskeligere.

Husholdningen i EU som helhed, som fortsatte med at falde til sidste år, er for første gang ifølge de officielle statistikker og for både kvæg og svin henholdsvis steget med henholdsvis 2% og 3,5%. Dette afspejler imidlertid ikke nødvendigvis den faktiske salgssituation i det indre marked. Stigningen skyldes formentlig dels et fald i produktionskapaciteten i nogle medlemsstater. Den massive fald i prisen på svinekød for nogle år siden og i kvægindustrien har mælkepriskrisen tvunget mange producenter til at give op. Produktionen har dog udviklet sig meget forskelligt i EU-staterne. Behovet for volumenudveksling er sandsynligvis steget som følge heraf.

Eksporten af ​​svin fra EU til tredjelande faldt med 9% sidste år og med 8% i slagtning biprodukter. Årsagen til dette var det betydelige fald i efterspørgslen fra Kina. Men der var en næsten eksplosiv udvidelse af leverancer i det foregående år. Nedgangen i det seneste år er lavere end årets stigning 2016. 2017s eksportmængde forbliver på et højt niveau i en flerårig sammenligning og er stadig 21% eller 9% over niveauet for 2015.

Udviklingen i det forløbne år og fortsættelsen af ​​den nedadgående tendens i eksporten til Kina i år illustrerer behovet for at åbne nye markeder. Derudover vokser konkurrencen, især fra leverandører i Nord- og Sydamerika, på de attraktive asiatiske markeder. Nedgangen i leverancer til Kina blev dog delvist opvejet af stigninger på andre eksportmarkeder.

Prissvaghed 2015 / 16 resulterede i et fald i produktionen i EU sidste år. På trods af lavere eksport kunne der således opnås betydelige producentprisstigninger. Eksporten giver fortsat salgsmuligheder for nedskæringer og produkter, hvis salg på EU's indre marked er begrænset. Kombinationen af ​​salg i hjemmet og tredjelandet forbedrer udnyttelsen af ​​slagtedyr og bidrager til en optimering med hensyn til bæredygtighed.

Dog kan tysk svinekød stadig ikke leveres til alle potentielle køberlande på grund af manglende veterinærlovgivning. Hvis denne mulighed blev givet, ville salgssituationen for tyske slagtere sandsynligvis være gunstigere. For eksempel kan den tyske kødindustri ikke deltage i den stadigt stigende eksport af svinekød til USA, som allerede har nået et betydeligt niveau med 130.000 t på grund af manglende anerkendelse af den EU-lovligt foreskrevne form for undersøgelsen efter slagtning. Intet svinekød kunne leveres til Mexico fra Tyskland, fordi der er uenigheder om virksomhedens godkendelsesprocedure.

Bag kødindustrien er meget vanskelige måneder. Den kraftige stigning i kødpriserne sidste år var et stort problem for forarbejdningsvirksomheder, som kun i meget begrænset omfang kunne videregive øgede råvareomkostninger til deres kunder.

Den dårlige indtjeningssituation har tvunget virksomhederne til at opgive og yderligere accelerere koncentrationsprocessen i branchen.

Kødindustrien er i en vanskelig position mellem de få store kødleverandører med stigende forarbejdningskapacitet og de store detailhandlere, der også ejer kødfabrikker. Som følge heraf bliver grænserne for tidligere klart definerede markedsområder mere og mere sløret.

I oksekødssektoren er situationen lidt mere positiv. Produktionen i EU faldt kun med ca. 0,5%, hovedsageligt på grund af faldet i malkekvægsopdræt. Derimod steg produktionen af ​​dyr af høj kvalitet til kødproduktion (okser og kvier) med 2,8 eller 5,6%. Det er klart, at oksekød fortsat er en forbrugertendens som et kvalitetsprodukt. Dette afspejles også i den fortsat gode efterspørgsel efter kvalitetskød fra udlandet. Samlet faldt importen en smule. Dette skyldtes udelukkende leveringsproblemer i Brasilien på grund af turbulens i den lokale veterinære administration. Stabile til stigende mængder kom fra de andre store leverandørlande. Forbrugstal er lidt op i oksekødssektoren.

Den stærke og klart stigende efterspørgsel efter oksekød på verdensplan kan dog stadig ikke betjenes fra Tyskland, da vi er afskåret fra eksportmarkedet på grund af manglende veterinæraftaler, især med de hurtigt voksende asiatiske lande. Tysklands leverancer fra tredjelande er derfor næsten fuldstændig i Europa, med Norge som det vigtigste målmarked foran Schweiz på andenpladsen.

Særlige udfordringer for hele kødindustrien i øjeblikket repræsenterer den offentlige debat om den fremtidige retning af landbrugsproduktionen og en forbedring af dyrevelfærd. Kødet industri er yderligere udfordret, fordi nye serier og nye krav opstår til og gennem detailhandlen på grund af sociale forandringer.

Diskussionen om forbedring af dyrevelfærden skal dog udføres af alle parter uden for konkurrencen. Dyrevelfærdsinitiativet (ITW) har derfor skabt et system, som støttes af alle niveauer inden for kødindustrien og detailhandelen. Den føderale regering planlægger at opfylde krav til mere dyrevelfærd i husdyrhold med et dyrevelfærdsmærke. VDF og BVDF går ind for udformningen af ​​den frivillige statsmærke, så ITW'en kan overføres til indgangsniveauet på etiketten.

I denne forbindelse diskuteres en lovmæssig mærkningspligt for boligforholdene. I betragtning af de betydeligt mere komplekse boligforhold hos kvæg og svin er den ofte forsøgte sammenligning med mærkning af æg ikke hensigtsmæssig. Desuden påpeger mange leverandører uden for det økologiske område allerede, at lovkrav overskrides for at kompensere for den større økonomiske udgift af deres indsats fra kunden. Logistik i kødindustrien, der er nødvendig for gennemførelsen af ​​en generelt obligatorisk mærkning, ville medføre enorme omkostninger, bortset fra grundlæggende spørgsmål i europæisk lovgivning, som ville fremskynde de strukturelle ændringer til skade for mindre virksomheder.

Efterspørgslen i Tyskland faldt en smule
De mange sociale ændringer i de senere år har også påvirket forbrugernes indkøb og næringsopførsel. Ikke desto mindre er ernæringsadfærd meget traditionel og ændrer kun langsomt. Kødforbruget i Tyskland faldt fra 2017 kg pr. Indbygger i år 60,5 i forhold til det foregående år med 0,8 kg til 59,7 kg. Samlet set meddelte EU-Kommissionen en lille stigning i forbruget til 2017 kg for 68,6 for Den Europæiske Union. Stigningen er udelukkende baseret på en kraftig stigning i forbruget af fjerkrækød med 3,5 kg. Alle andre kød viser et fald i EU-gennemsnittet. Sammenlignet med andre europæiske lande ligger Tyskland bag Spanien, Danmark, Østrig, Portugal, Frankrig, Italien og Irland.

Med et forbrug på 35,8 kg pr. Capita er svinekød fortsat tydeligt på toppen af ​​den tyske forbrugernes efterspørgsel, selvom der er fald i 0,9 kg. De vigtigste årsager til nedgangen forventes i de demografiske tendenser i stadig stigende udvikling i retning af out-of-home forbrug og stigningen i andelen af ​​befolkningen, der udelukker svinekød fra kosten nettet, skal findes. Også prisforholdet mellem kødtyperne har en indflydelse, som yderligere favoriserer fjerkrækød. Her voksede forbruget pr. Indbygger imidlertid ikke, i modsætning til tidligere år, og forbliver på omkring 12,4 kg.

Forbruget af oksekød er imidlertid igen steget med 0,2 kg til 10,0 kg. Med hensyn til denne type kød er Tyskland stadig langt bagud i EU-sammenligningen. Kun i Polen, Rumænien, Cypern, Litauen, Kroatien, Letland, Spanien og Belgien er mindre oksekød forbrugt pr. Indbygger end i Tyskland. Omkring 40 år siden, med en betydeligt lavere gennemsnitlig indkomst, var forbruget i Tyskland stadig omkring 7 kg / hoved over dagens niveau.

Forbruget af fåre- og gedekød svarende til 0,6 kg og andre typer kød (især slagteaffald, spil, kanin) skal udtrykkes som 0,9 kg.

tilbuddet
I 2017 faldt kødproduktionen i Tyskland med 2016 t til 167.000 million t sammenlignet med 8,11 år. Nedgangen ramte alle typer kød. For første gang i år er produktionen af ​​fjerkrækød lavere end året før.

Antallet af slagtninger af svin i 2017 faldt betydeligt i forhold til det foregående år af 2,6% (1,5 millioner dyr) til 57,9 millioner stykker. Slagningen af ​​svin af hjemmemarked faldt med 690.000 (- 1,3%) på 54,0 millioner dyr. Antallet af slagtninger af fremmede svin faldt endnu mere af 839.000 (- 18,0%) til 3,9 millioner dyr. På grund af den gennemsnitlige lidt højere slagtet vægt faldt svinekødsproduktionen kun 2016% til 2,3 million tons i forhold til 5,45-året.

Antallet af kommercielt slagtede kvæg faldt med 2016% (- 3,1) sammenlignet med 111.000 år til 3,5 millioner dyr. På grund af stigningen i den gennemsnitlige slagtevægt af kvæg, især på grund af den betydelige reduktion af kødslagring, faldt den producerede mængde slag kun med 2,3% (- 26.000 t) til 1,12 mio. T.

Kødproduktindustrien med en lille stigning i produktionen
Foreløbige tal for produktionen udvikling af kødindustrien viser en svag stigning til 0,3 1.536.683% til t (2016: 1.532.655 t) pølser, der er blevet leveret af virksomhederne i de tyske kødindustrien producenter i det forløbne år. Af disse repræsenterede kogte pølser med 933.620 t (2016: 924.494 t) den største produktgruppe. År-til-år-stigningen var 1,0%, mens produktionen af ​​råpølser forblev konstant ved 420.212 t (2016: 419.873 t). I modsætning hertil måtte Kochwürste acceptere et mindre fald på 2,9%, hvis produktion faldt til 182.851 t (2016: 188.288 t). Når man overvejer mængden af ​​produktionen skal bemærkes imidlertid, at store dele af området kødindustrien såsom rå og kogt skinke, færdigretter og snackprodukter er ikke statistisk registreres.

Eksport fra tredjelande faldende
Stigende rigdom fortsætter med at øge efterspørgslen efter dyrefoder verden over, herunder kød. Dette gavner også tysk og europæisk kødindustri med sine gode og stabile naturressourcer og det høje kvalitetsniveau.

Ikke desto mindre står Tyskland over for store udfordringer, da afhængigheden af ​​Kina er blevet meget stor, og yderligere modtagelige alternative markeder er endnu ikke åbnet. 2017 realiserede den fare, som vi beskrev sidste år med et betydeligt fald i eksporten af ​​svinekød. En del af den tabte eksport til Kina kunne dog kompenseres af væksten i andre lande (især Sydkorea, Hongkong, Filippinerne og Japan).

Desuden er den stigende produktion i Amerika, målrettet eksportstøtte til disse lande af de nationale myndigheder og gunstige valutakursbetingelser en markant stigende konkurrence på verdensmarkedet.

Konkurrencen vokser også inden for EU. Spanien opererer især med succes i eksporten fra tredjelande på grund af en betydelig stigning i svinekødsproduktionen og meget aktiv støtte fra de nationale veterinærmyndigheder. Som forudsagt, i år 2017, blev Spanien den største eksportør af svinekød i EU med hensyn til kød (bortset fra biprodukter og fedtstoffer) og skubber Tyskland til andenpladsen.

Med godt over 4,1 millioner tons fortsatte den tyske kødindustri 2017 at eksportere på et højt niveau trods et fald i mængder (- 3,4%). Ikke desto mindre steg eksportindtjeningen med 4,8% til ca. 10,2 milliarder på grund af højere råvareprisniveauer.

Af eksportvolumenet blev 14,3% regnet med kødprodukter (pølser og kødpræparater). Andelen af ​​den tyske kødprodukterindustri i den samlede eksport af kødsektoren steg betydeligt med 1,6 procentpoint sammenlignet med året før.

De vigtigste forbrugerlande for kød og kødprodukter fra Tyskland er EU-landene, hvoraf 80 til 90% af eksportmængderne afhænger af dyreart og produktkategori.

For biprodukter af slagtning (herunder slagteaffald, bacon og fedtstoffer) har tredjelande en væsentligt højere andel af ca. 60%.

Samlet set eksporterede Tyskland 661.000t biprodukter, 68.000 t mindre end 2016. Nedgangen skyldtes næsten udelukkende en drastisk nedgang i leverancer til Kina af 37%. Stigninger i eksporten til Hongkong (+ 20.000 96.000 t til t), Filippinerne (+ 4.800 32.800 t til t), Sydkorea (+ 4.200 14.500 t til t) og Sydafrika (+ 1.900 5.200 t til t) konn- th dette til Kompensere del. Kina forbliver dog 178.000 ts største enkelt slagteri marked. Forsendelser til EU-lande steg 263.000 t ved 1,8%.

For fersk og frossen svinekød er eksportvolumenet faldet med ca. 3,5% til i alt 1,81 millioner tons. Faldet blev tegnede som med slagteaffald næsten udelukkende på landets andel ikke-medlem (- 68.700 417.000 t til t), og næsten udelukkende skyldes nedgangen i mængder i forsyningen til Kina (- 109.000 167.800 t til t). På trods af sammenbruddet er Kina stadig langt det største tredjelandsmarked. For næsten alle andre større markeder uden for EU, men stiger med nogle betydelige stigninger blev registreret (herunder Sydkorea + 17.000 95.000 t til t + Japan 5.000 tons til 29.200 og Hongkong + 15.700 24.700 t til t). De mængder, der blev leveret til EU's indre marked, var uændrede på 1,4 mio. Tons. Andelen tildelt til medlemsstaterne var 77%.

Eksporten af ​​frisk og frosset oksekød faldt igen år for år med 4,6% og 13.300 t henholdsvis 282.091 t. Hertil kommer en god 91% i hjemmemarkedet, og disse forsendelser faldt med 3,8%. Leverancerne til tredjelande faldt med samme procentdel og udgjorde 25.082 t. De vigtigste mållande for tredjelandes salg er Norge (43%) og Schweiz (33%).

Eksporten af ​​tredjelande fra kødprodukter er mindre udtalt end eksporten af ​​fersk kød, fordi forbruget af pølser på ikke-europæiske markeder hidtil har været genstand for forskellige smag. På østasiatiske markeder som Japan, Korea eller Hongkong, hvor tyske kødprodukter i stigende grad er kendt som særligt højkvalitetsspecialiteter, er der dog stigende efterspørgsel. For leverancer til Kina mangler en mellemstatslig aftale.

Udviklingen af ​​nye eksportmarkeder er af eksistentiel betydning for at sikre salget af den tyske kødindustri. De tyske kødvirksomheder har derfor arbejdet sammen i ni år i tysk kød, den fælles eksportfremmende organisation for den tyske kødindustri. Meget af den succes, der er opnået med at udvide eksisterende relationer og opnå nye markeder, skyldes arbejdet i samarbejde med tysk kød.

Importen steg lidt
Ifølge foreløbige data fra Federal Statistics Office var importen af ​​fersk og frosset oksekød 355.000 t og dermed 1,4% højere end mængden af ​​2016. Betalinger fra andre EU-lande tegnede sig for en god 283.000 t på ca. 87%. De vigtigste leverandørlande er Holland, Polen og Frankrig. Det skal bemærkes, at en væsentlig del af oksekødsleverancer fra Nederlandene oprindelig var beregnet til import fra tredjelande, hovedsagelig fra Sydamerika og USA, som importeres til EU via havnen i Rotterdam. Denne "Rotterdam-effekt" er ikke medtaget i udenrigshandelsstatistikken.

Fra tredjelande omkring 45.000 t blev importeret direkte til Tyskland. Importen fra tredjelande forblev næsten konstant. Imidlertid forbliver importen langt under det traditionelt importerede oksekød. Argentina er fortsat langt 23.000 t langt den vigtigste leverandør uden for EU. Volumenet steg igen i forhold til det foregående år og denne gang betydeligt af 9,7%. Andelen af ​​Argentina i den samlede mængde import fra tredjelande var derfor ca. 49%. Det næststørste leverandørland er Uruguay med 8.200 t (andel 18,1%), men mængden var lavere med 2016% sammenlignet med 4,5. Brasilien faldt til tredjeplads i tredjelande med et forsyningsvolumen på lige under 8.000 t (- 15,6%). Dens leveringsvolumen steg stærkt i forhold til det foregående år med 18,6%. Importen fra USA har forblevet omtrent konstant med 3.100 t.

Importen af ​​frisk og frossen svinekød er faldet 2017 med 5,4% til 870.000 t. Som det foregående år er det vigtigste leverandørland Danmark med 299.000 t (- 5,0%), Belgien med 252.000 t (- 14,5%) og Nederlandene med 123.000 t (+ 14,6%).

Importen fra tredjelande er fortsat irrelevant for svinekød, der indeholder ca. 2.600 tons og 0,3%. Leveringslandene her er næsten udelukkende Chile og Schweiz.

Kilde: https://www.bvdf.de