Sikkerhed af nanosilver i forbrugerprodukter: Mange spørgsmål er stadig åbne
BfR-værkstedet bekræfter ufuldstændige data om sundhedsrisici ved nanoskala sølv
I sin udtalelse om aspekter af giftigheden af nanosilver, havde den føderale for risikovurdering (BfR) anbefales at afstå fra brugen af nanosølv i fødevarer og dagligvarer, indtil de tilgængelige data, en endelig evaluering af de sundhedsmæssige risici. Blev især argumenteret af industrien mod denne vurdering fra BfR data stod til at vurdere de sundhedsmæssige risici ved nanosølv i forbrugerprodukter og mad i masser. BfR har derfor inviteret eksperter fra forskning og videnskab samt repræsentanter for foreninger og industri til en workshop for at diskutere de eksisterende risici og muligheder for en omfattende beskyttelse af forbrugerne. "Diskussionen har bekræftet, at BfR's forsigtighed skal være forsigtig," sagde professor professor i bfr. Dr. Andreas Hensel, "fordi der stadig ikke er tilstrækkelige videnskabelige resultater om de specifikke virkninger af nanostørrede sølvpartikler."
Metallsølv og forskellige sølvforbindelser anvendes for eksempel i kosmetiske produkter og i forskellige forbrugerprodukter, primært på grund af deres antimikrobielle virkning. Ud over medicinsk-terapeutiske anvendelser spiller hygiejneaspekter i stigende grad en rolle for tekstiler. De antimikrobielle overflader af tekstilfibrene er primært beregnet til at modvirke dannelsen af lugt forårsaget af den mikrobielle nedbrydning af sved. I mellemtiden bliver sølvpartikler i nano-størrelse også i stigende grad brugt. Nanopartikler forstås som partikler med en diameter på mindre end 100 nanometer.
I sin udtalelse nr. 24/2010 påpegede BfR, at sølv i nanoskalaform (nanosølv) muligvis kunne resultere i en handlingsprofil med yderligere toksiske effekter, som hidtil ikke er beskrevet for sølv. På grund af de specielle fysisk-kemiske egenskaber ved den nanopartikulære form er et ændret toksikologisk effektpotentiale kendt for mange nanomaterialer. BfR-værkstedet har vist, at der indtil videre kun er få toksikologiske data tilgængelige for nanoskala sølv, som eksperimentelt undersøgte materialet under hensyntagen til nanospecifikke aspekter. Desuden var karakteriseringen af både de anvendte partikler og doseringen utilstrækkelig i mange år, dels fordi de tilsvarende analysemetoder ikke var tilgængelige. Mange ældre undersøgelser af kolloid sølv, som nu ofte betragtes som et nanomateriale, opfylder ikke standarderne for moderne toksikologi. Nylige undersøgelser har vist klare indikationer af tidligere ukendte effekter for sølv. Disse inkluderer patologiske ændringer i væv i leveren efter oral og inhalationsadministration og i lungerne efter eksponering for inhalation, ændringer i organspecifikke fysiologiske parametre og øget styrke.
Kun få lovbestemmelser definerer krav til typen og omfanget af toksikologiske data for ingredienserne i visse produkter, som skal indsendes til en sundhedsvurdering inden markedsføring eller for at fortsætte markedsføringen. Biocidholdige produkter baseret på sølv vil fremover blive testet som en del af en godkendelsesproces. Til sundhedsvurderingen skal ansøgerne indsende de relevante toksikologiske data. For forbrugerrelaterede produkter som tekstiler er der derimod ikke noget krav om anmeldelse eller godkendelse. Da industrien ikke er forpligtet til at stille toksikologiske data til rådighed for myndighederne til vurdering, mangler disse ofte, så sundhedsrisikoen ved produkter, der indeholder nanosølv, kun kan vurderes med vanskelighed eller slet ikke. Oplysninger om frigivelse af nanosølvepartikler fra tekstiler og produkter er som regel sjældent tilgængelige. Der er desuden utilstrækkelige data om mulige virkninger på spredning af resistens over for sølv eller antibiotika i den specifikke applikationssammenhæng. Optagelsen i kroppen er heller ikke endnu afklaret tilstrækkeligt. Især er der kun lidt kendt om absorptionen i luftvejene (lunger, bronchi) og fordelingen af partiklerne i kroppen (toksikokinetik) efter inhalation. Derudover mangler der data om effekter på huden (sensibiliserende potentiale, irriterende virkninger), men også om reproduktionstoksicitet, kronisk toksicitet og kræftfremkaldende potentiale.
På grund af loven må forbrugsvarer og produkter ikke udgøre en sundhedsrisiko, hvis de bruges som tilsigtet eller hvis de ikke kan forventes forkert. Da der stadig ikke er nogen endelig sikkerhedsvurdering for mennesker og miljøet for nano-skala former af sølv på grund af datahullerne, fortsætter BfR med at fraråde udbredt brug af nano-sølv i forbrugerprodukter.
Om BfR
Federal Institute for Risikovurdering (BfR) er en videnskabelig institution i Forbundsministeriet for Fødevarer, Landbrug og Forbrugerbeskyttelse (BMELV). Det rådgiver forbundsregeringen og de stater, på spørgsmål om mad, kemiske og produktsikkerhed. BfR engagerer sig i forskning om emner, der er tæt knyttet til sin vurdering opgaver.
Kilde: Berlin [BfR]
