2003: Billig og billig jagt når højdepunktet

Slagtere klarer sig godt med over 4% mindre salg

Den nuværende stemning i slagteriet er stadig meget forsigtigt optimistisk. Skønt prognoserne for en konjunkturopgang øges, er udgifterne fortsat primært prisdrevne på grund af stigningen i skattetrykket på den ene side og fordelene nedskæringer på den anden.

Det er usandsynligt, at skattereformen vil stimulere efterspørgslen, især da den var lavere end oprindeligt planlagt, og er ledsaget af nye byrder i besøg af en læge eller et apotek og en reduktion af pendlernes skattefradrag.

Forbrugernes efterspørgsel efter kød og kødprodukter stabiliseredes yderligere i 2003, men den lille stigning i forbruget blev finansieret med mærkbart reducerede forbrugerudgifter. Rabatbommen var helt klart på bekostning af servicetællere i traditionel detailhandel med fødevarer, men også i slagterforretninger. Salget i slagterhandelen udviklede sig på linje med det samlede marked, der faldt i værdi.

Slagterens handel håber i øjeblikket på en gradvis forbedring af forbrugerklimaet. Dermed stoler det fortsat på friske, håndlavede kvalitetsprodukter og diversificerede servicetilbud. Markedets tilstedeværelse skal styrkes yderligere gennem en konsekvent branding-politik.

Salg og indtjening

I 2003 opnåede slagterhandlen en samlet omsætning på 15,4 milliarder euro. Den markante prisorientering ved shopping og tendensen mod billigere selvbetjeningsvarer i lavprisbutikker har sat deres præg på traditionelt servicesalg. Som et resultat var indkøb af kød og pølser til hjemmeforbrug 2,3 procent højere end året før, hvor forbruget var 4,6 procent lavere. Faldet i salget i slagterhandelen er også af denne størrelse. Sektoren udviklede sig således i 2003 på linje med det samlede marked, der var faldet i værdi.
 
Af omsætningen stod 13,1 milliarder euro for salg af håndværk med kød og egenproducerede kødprodukter, inklusive flere og flere bekvemmelighedsartikler tilberedt til køkkenet og 2,3 milliarder euro til merchandise.

Slagterens handel er i færd med at omplaceres under paraplyen af ​​det nye f-brand. Den fremtidsorienterede tilstedeværelse på markedet inkluderer også konstant udvidelse af individuelle tjenester inden for festtjeneste og catering samt intensivering af snack- og snackområdet. Mens serviceområdet stadig lider under den vedvarende svaghed i købekraft, har reduktionen af ​​bureaukrati i adskillige føderale stater åbnet for nye, kundevenlige muligheder for siddepladser i snackområdet.

På grund af den forholdsvis gunstige indkøbssituation på slagtekvægs- og kødmarkederne stabiliseredes indtjeningssituationen gradvist efter en dårlig start i begyndelsen af ​​året. Resultatet af en mellemstor slagter med en årlig omsætning på 400.000 til 750.000 euro var i gennemsnit 2003 procent før skat i 6.

Prissituation

Priserne på kød og kødprodukter i det forløbne år fulgte den tendens, der allerede var startet i midten af ​​2002 og fortsatte med at falde. Ifølge Federal Statistical Office of Wiesbaden har prisforskellen mellem produktgruppen og året før været tilbøjelig til at falde fra -2,1 procent i januar til -0,6 procent i december.

Især svinekød, men også forarbejdede produkter, var mærkbart billigere at købe hele året end før, mens prisen på oksekød havde en tendens til at være mere stabil.

For året som helhed er det gennemsnitlige prisniveau 1,3 procent lavere end i 2002. Samlet forventes kød og kødprodukter igen at have en dæmpende effekt på den generelle prisstigning, som det har været observeret i årevis.
Prisfastsættelsen for det føderale statistiske kontor på basis af den lige så fyldte indkøbskurv kan ikke skjule den massive skift af forbrug til billigere nedskæringer og typer eller rabatvarer. Ifølge et skøn fra Central Market and Price Reporting Office (ZMP), Bonn, baseret på repræsentative husholdningsregistreringer, var den faktiske købspris for 2003 kg kød fem procent lavere og for 1 kg kødprodukter og pølser endda 1 procent lavere end året før. Det betyder, at der i 7 blev foretaget et større antal indkøb til indenlandsk forbrug med lavere udgifter.

Kødforbrug

Kødforbruget steg med yderligere 2003 g til 800 kg pr. Indbygger i 60,8. Det nåede næsten niveauet for tre år siden.

Stigningen skyldes i vid udstrækning en stigning på svinekød på 600 g. Med et gennemsnit på 39,3 kg understregede svinekød sin dominerende stilling som den mest letforbrugte kødtype i Tyskland.

I de fleste andre typer kød blev der ikke observeret nogen bevægelse. Følgelig forblev det gennemsnitlige forbrug af oksekød konstant ved 8,4 kg, for lam ved 700 g, for slagteaffald ved 800 g og for andet kød, såsom kanin eller vildt, ved 900 g. Kun i tilfælde af fjerkræ blev det efter det foregående fald igen bestemt, at et forbrugsmængde var steget med 200 g til 10,6 kg.

Antal virksomheder og filialer

Ved udgangen af ​​2003 var den tyske slagterhandel til stede på markedet med i alt 29.414 salgssteder. Den bestod af 18.266 uafhængige kunsthåndværkere og 11.148 andre salgssteder, som også drives som filialer.

Antallet af gårde faldt med 553 i løbet af året. Faldet i 2003 er således lidt under gennemsnittet de sidste par år og fordeles jævnt over første og anden halvdel af året. Det skyldes 1.245 nystartede virksomheder, herunder 674 overtagelser af eksisterende virksomheder og 1.798 virksomhedsnedlæggelser.

I modsætning til den langsigtede tendens svingede antallet af filialer i slagterhandelen lidt igen. I alt 11.148 slagtere blev identificeret ved årets udgang, 184 færre end på samme tid sidste år. Imidlertid havde mere end hver fjerde slagterforretning stadig mindst en eller flere ekstra afsætningsmuligheder ud over hovedforretningen. Blandt de virksomheder, der specialiserede sig i kædebutikker, var tolv med mere end halvtreds filialer.

Ansat i slagterfaget

I et årligt gennemsnit var 176.700 mennesker beskæftiget i slagterens handel, inklusive ejere, familiearbejdere og praktikanter. Dette er 6.900 eller 3,9 procent færre end året før. Faldet er på den ene side resultatet af lukningen af ​​operationer eller filialer, og på den anden side resultatet af et vedvarende rationaliseringspres i lyset af en skærpet priskonkurrence.

Kilde: Frankfurt [DFV]