Fødevaredetailhandelen skal blive mere bæredygtig
Fødevaredetailhandelen (LEH) ville skulle bruge sin indflydelse meget mere til at fremme omstruktureringen af fødevaresystemerne og virkelig opfylde sin rolle som "gatekeeper" over for forbrugerne. Det viser en aktuel undersøgelse foretaget af Research Institute for Organic Farming (FIBL) på vegne af Federal Environment Agency (UBA).
Virksomhederne udnytter slet ikke eller kun utilstrækkeligt deres råderum, især inden for produktsortimentsdesign og bevidstgørelse af forbrugerne. Med sortimentsdesign forstås (bæredygtigt) indkøb af produkter og råvarer. Oplysningskampagner omfatter foranstaltninger inden for butiksdesign, produktplacering og annoncering for at motivere folk til at træffe grønnere købsbeslutninger. For eksempel reklameres der meget mere for animalske og mere miljøskadelige produkter end de mere miljøvenlige plantebaserede alternativer.
Til gengæld klarer virksomhederne sig ret godt, når det kommer til at rapportere om miljømål og øget energieffektivitet i filialer og produktionsanlæg. De otte supermarkeder, som står for 75 procent af salget i Tyskland, opnåede også gode resultater i forhold til miljøkampagner og oplysningskampagner. For eksempel bruger virksomhederne industristandarder og certificeringer for visse råvarer som kakao, kaffe eller palmeolie og arbejder på at opstille videnskabsbaserede klimamål eller mål for skovrydningsfri forsyningskæder. Andre positive eksempler er kampagner for at reducere madspild, især inden for frugt og grøntsager, og det brede udvalg af økologiske fødevarer. I alt 62 procent af salget med økologiske fødevarer opnås nu i konventionel fødevaredetailhandel.
Undersøgelsen blev præsenteret i Berlin i midten af september 2022. I den efterfølgende diskussion af resultaterne med repræsentanter fra handel og videnskab samt mange eksterne eksperter blev det klart, at der ikke ville ske fremskridt uden en velkoordineret politik. Hidtil har aktiv og konsekvent miljøbeskyttelse ikke været en konkurrencefordel for virksomhederne. Et policy-mix, der understøtter omlægningen af fødevaresystemet, bør for eksempel omfatte en omlægning af merværdiafgiften for fødevarer efter økologiske kriterier. Uden modet til at tage reguleringsforanstaltninger vil det heller ikke fungere. Dette omfatter for eksempel medregning af eksterne omkostninger - miljøomkostninger ved produktion, såsom luftforurening eller klimaskader i forbrugerpriserne. Indtil videre er disse eksterne omkostninger blevet båret af samfundet, og indtil da er de simpelthen ikke de "sande priser".
Britta Klein, www.bzfe.de
