forbruge Cassia kanel med høje coumarin niveauer i moderation
Biotilgængelighed BfR undersøgelse bekræfter risikovurdering
Coumarin er et smagsstof, som er fundet i højere koncentrationer i typer af kanel, der er kollektivt kendt som cassia kanel. Fra medicinsk anvendelse af cumarin er kendt, at selv relativt lave doser kan forårsage leverskader hos følsomme individer. Værdien af tolerabel dosis det daglige indtag var baseret på det rene stof, dvs. bestemt ved isolerede cumarin. Federal Institute for Risikovurdering (BfR) har påvist ved undersøgelser af biotilgængeligheden af cumarin i mennesker, at en monteret i anlægget matrix kanel cumarin er ligeledes godt absorberet af kroppen som isolerede cumarin. Derfor er værdien for tolerabel dosis det daglige indtag gælder også cumarin i kanel. "Argumentet om, at cumarin fra kanel er biotilgængeligt kun clotting mængder, fordi det er taget fra de fattige plante matrix, det er ikke sandt," siger BfR præsident Professor Dr. Dr. Andreas Hensel. "Forbrugere, der ofte bruger store mængder af kanel som krydderi skal bruge cumarin dårlig Ceylon kanel."
Kanel er ikke kun en integreret del af julekager. Kanel bruges også som krydderi i og på kager, rispudding og andre desserter. I det væsentlige skal der sondres mellem den milde Ceylon-kanel, der er hjemmehørende i Sri Lanka, og den lidt rigere Cassia-art, der indeholder højere mængder kumarin.
Federal Institute for Risk Assessment (BfR) har opdateret sin udtalelse om kumarin på grundlag af nye data. I de senere år er der opnået ny indsigt gennem intern forskning, især om biotilgængelighed og eksponering for coumarin. Desuden har der siden 2011 været gældende nye europæiske maksimalniveauer for kumarin i visse parat til at spise. Den tolerable dosis (TDI) af 0,1 mg coumarin pr. Kg kropsvægt, der kan indtages dagligt uden skadelige helbredsvirkninger, forbliver gyldig.
Biotilgængelighed beskriver hvor meget af et stof der er tilgængeligt i kroppen efter indtagelse. BfR har undersøgt den relative biotilgængelighed af coumarin gennem en tværgående undersøgelse. Deltagerne (12-mænd og 12-kvinder) modtog kumarin som et isoleret stof på forskellige tidspunkter såvel som kumarin i forskellige kanelapplikationer. Dette tillader sammenligning af et stofs adfærd i en persons krop. Målingerne i urinen og blodet blev udført ved hjælp af en nyudviklet analysemetode; kvantificeringen blev udført via en deuterium-mærket intern standard. Fra resultaterne kan det konkluderes, at spidskommen fra cassia kanel (som et pulver i kapsler eller rispudding) absorberes næsten såvel som den isolerede kumarin.
Siden 2011 har der været nye maksimale niveauer for kumarin i parat til at spise mad i Den Europæiske Union (EU). Selv hvis disse nye maksimale niveauer i EU er opbrugt, er overskridelser af TDI-værdien kun mulige, hvis der bruges dagligt meget store mængder kanelholdige fødevarer. Hos spædbørn med en kropsvægt på 15 kg ville TDI-værdien for 30 g kanelstjerner (ca. 6 små kanelstjerner) eller 100 g-pepperkage blive udtømt dagligt.
For kanelstænger og kanelpulver som krydderi til hjemmebrug er der ikke fastsat maksimumsniveauer af Europa-Kommissionen. Da et lille overskud af TDI-værdien i en til to uger betragtes som sikkert, ville en sundhedsrisiko kun være mulig for de forbrugere, der forbruger en masse cassia-kanel med høje kumariniveauer over en længere periode. Hos voksne med en kropsvægt på 60 kg udtages TDI-værdien for 2 g Cassia-kanel dagligt med et gennemsnitligt kumarinindhold. For et lille barn, der vejer 15 kg, er dette tilfældet for en daglig indtagelse af 0,5 g Cassia-kanel med gennemsnitligt kumarinindhold.
BfR tilråder stadig moderat forbrug af cassia kanel med højt kumarinindhold. Forbrugere, der ofte bruger store mængder kanel som krydderi, kan undvige kanelfattig Ceylon-kanel. Det skal også overvejes, at forbrugernes kumineeksponering via andre veje, såsom brugen af kumarinholdige produkter til personlig pleje, kan øges.
Om BfR
Federal Institute for Risikovurdering (BfR) er en videnskabelig institution i Forbundsministeriet for Fødevarer, Landbrug og Forbrugerbeskyttelse (BMELV). Det rådgiver forbundsregeringen og de stater, på spørgsmål om mad, kemiske og produktsikkerhed. BfR engagerer sig i forskning om emner, der er tæt knyttet til sin vurdering opgaver.
Kilde: Berlin [BfR]
