Nyheder kanal

European Meat Alliance har fastsat regler

Repræsentanterne for de fire medlemmer af European Meat Alliance (EMA) har i Bruxelles aftalt en række regler for fælles arbejde for at harmonisere de nationale kvalitetsstandarder. Vedtagelsen af ​​denne ramme, som er afgørende for den fortsatte succes af EMA, fandt sted i nærværelse af EU-parlamentarikeren Jan Mulder, som også er medfortalende for EU-initiativet for harmonisering af kvalitetssikringssystemer.

Ved at definere kriterierne for anmodningen rammen, og dermed skabt grundlaget for anerkendelse af råvarer fra de andre EMA-lande, de EMA medlemmer Danmark har (QSG), Holland (IKB), Belgien (Certus) og Tyskland (QS) en vigtigt skridt i retning af harmonisering af de fire nationale kvalitetssystemer. Rammen anmodning opsummerer væsentlige kriterier, der har den fuldstændige aftale i alle fire medlemslande, nemlig kødproduktion kan kun ske som en integreret kæde proces. Inklusive dækker alle aktiviteter i produktionen foder på opdræt og opfedning af dyrene til transport og slagtning og opskæring og pakning. Analysen af ​​disse kampe blev udarbejdet af et institut, der var specielt bestilt af EMA til dette formål.

Læs mere

Den nederlandske sektor støtter det europæiske "QA-projekt"

Den hollandske kødsektor har altid været en fortaler for internationalt samarbejde og kvalitetssikring. Hans års erfaring med Integral Chain Monitoring (IKB) har overbevist den hollandske sektor om, at kødsikkerhed er en forudsætning og ikke bør give plads til konkurrence.

Det hollandske IKB-system kommer fra året 1992. Uden for alle medlemmer af den kødproduktionskæden selv (producenter, husdyr handlende, Schlachthofe og dagligvarebutikker), repræsentanter for myndighederne, de veterinære fakulteter og videnskabelige forskningsinstitutter har spillet en vigtig rolle i etableringen af ​​dette system.

Læs mere

Nye tilgange til den videre udvikling af kalkunbrug

Flere forbrugeroplysninger kræves - Kontroller ny stockdensitetsmodel

 Initiativet Bæredygtig tysk kalkun industrien har vedtaget konkrete skridt til at videreudvikle den allerede høje i forhold til andre EU-standarder for tysk kalkunkød produktion på sit sidste møde [12-02-2004]. De øverste repræsentanter for de deltagende organisationer fra politik, videnskab, dyrevelfærd, forbrugerbeskyttelse, handel og landbrug anbefalet i udvikling af krav til dyrevelfærd for fortsættelsen af ​​arbejdet med princippet "pleje før fart" fra. Du kan også se en presserende behov for at forbedre forbrugeroplysningen for at reducere de åbenbare misforståelser om moderne kalkun landbrug og produktsikkerhed. Nye tilgange til forbedret dyrevelfærd

Gennem nye fund lover initiativet en forbedring af dyrevelfærden. Eksperterne ser også mulige tilgange i en ny model til bestemmelse af strømpetætheden ved konventionel kalkunbrug: Strømstyrken beskriver antallet af kalkuner pr. Kvadratmeter. Hidtil er antallet af dyr begrænset til en maksimumsværdi. Dette gør det muligt for dyrene i slutningen af ​​opdrættet at udøve deres arter-typiske adfærd. I fremtiden kunne en fleksibel model erstatte de stive øvre grænser og tage højde for hele forvaltningen af ​​den pågældende gård - kombineret med kriterier som kvaliteten af ​​boliger, pleje og pleje af dyrene og ejernes ekspertise. Hvis der i praksis overskrides eller falder visse toleranceværdier, vil den tilladte strømningstæthed tilsvarende blive reduceret eller forøget. Udviklingen af ​​en sådan model anses imidlertid for vanskelig.  

Læs mere

Kødforsyning i de føderale stater

Produktion og forbrug regionalt meget anderledes

Forholdet mellem kødproduktion og kødforbrug i en region udtrykkes i graden af ​​selvforsyning. I en ny analyse bestemte ZMP disse data for de enkelte tyske føderale stater.

Tyskland havde en bruttonationalproduktion på omkring fire millioner tons svinekød i 2002, hvilket gør den til den største producent i EU. Også med forbruget pr. Indbygger tager tyskerne årligt om 53,7 kilogram et af forsæderne. Det tyske selvforsyningsniveau i svinesektoren er 90 procent.

Læs mere

Udlændinge køber flere frugter og grøntsager

Ikke kun peberfrugter og kvede højt i kurset

Hvis du vil spise sundt, skal du indtage masser af frugt og grøntsager. I dette land tager udenlandske forbrugere dette tydeligvis mere til sig end tyske forbrugere. Ifølge data fra GfK Household Panel på vegne af ZMP og CMA for 2003 købte husstande i Tyskland omkring 30 procent mere frugt og 20 procent mere grøntsager end tyske private husstande.

Der er klare forskelle i præferencerne for de enkelte typer frugt og grøntsager: I udlændingens husholdninger har 14 spist mere varme peberfrugter, 13 mere frisk spinat og ti gange flere auberginer. Også runner bønner, sweetcorn, artiskokker og flasker tomater bringe det til tre til fire gange det beløb, der er almindeligt i tyske husstande. Til gengæld bruger udlændinges husholdninger 20 til 30 procent mindre radiser, blandede salater, blomkål eller cikorie. I typiske tyske grøntsager som kohlrabi, asparges eller spruer, når indkøbene endda kun halvdelen af ​​de mængder, der købes af tyske husstande.

Læs mere

Aktuelle ZMP markedstendenser

Kvæg og Kød

Beef efterspørgslen har ikke fået nogen impuls fra kødet engrosmarkeder. Halv- og kvartalsprisen steg dog på grund af øgede producentpriser for slagtekvæg. Salget af sektioner løb uændret. På slagterens hylde fortsatte en begrænset mængde unge tyr og slagtekøer at være til salg. For unge tyre betalt virksomheder derfor mere end før; Tillæggene var stærkere i nordvest end i syd. Slagtekøer gjorde også flere på mange steder, men prisstigningerne var mere begrænsede end de unge tyrs. Den føderale midler til ungtyre R3 klatrede fem cent til 2,51 euro pr kg slagtevægt, og den gennemsnitlige pris for køer O3 steget med tre cent til 1,58 euro per kilogram. Ved postordre med oksekød til nabolande i fremmede lande kan små mark-ups håndhæves her og der. - Også i den kommende uge bør slagtningkvæg udbydes i begrænset antal. men kun i beskedent omfang yderligere pris- beslag er må forventes, da de indtjeningsmuligheder i oksekød salgsudvikling ikke kan følge markederne husdyr. - Kalvehandelen har været i overensstemmelse med sæsonbestemte forventninger, omend på et lavt niveau. Kalvepriserne forblev for det meste uændrede. For engangsbeløb afvikling Kalve udbydere var i føderal finansiering som i den foregående uge omkring 4,30 euro pr kg slagtevægt. - På kalvemarkedet var den gode forsyning tilstrækkelig til en stille efterspørgsel. Nogle af priserne faldt en smule.

Læs mere

EU's markeder for animalske produkter i januar

Mest sæsonmæssige salg

Virksomheden på de europæiske landbrugsmarkeder vendte tilbage til normal efter ferien ved årsskiftet. Slagtekvæg var i januar mange steder langt mere til salg end i den foregående måned. Ikke desto mindre steg priserne på unge tyre og slagtekøer hovedsagelig; Det foregående års niveau blev dog ikke helt nået. Slagtet svineforsyning i nogle af de vigtige EU-producentlande var i nogle tilfælde betydeligt højere end tidligere. På trods af blandede prisudviklinger var gennemsnittet lidt højere end den foregående måned. Kyllingemarkedet var mest stabilt. Med jævn efterspørgsel ændrede priserne næppe. I modsætning hertil kom kalkunssektoren under pres. På ægmarkedet begyndte sæsonprisfaldet efter årsskiftet. For mejeriprodukter har udbyderne normalt også opnået lidt mindre. Betragteligt mere slagtende kvæg

Slagterforsyningen i januar var ofte meget højere end i den foregående måned. I Tyskland slagtedes mere end 25 procent mere, i Danmark omkring 29 procent og i Nederlandene, selv om 32 procent. Slagtning i Danmark og Tyskland steg også en smule fra år til år, kun mindre i Belgien. Unge tyrpriser har været blandet i hele EU. Den faste indkomst blev genereret i Tyskland, Frankrig, Østrig og Det Forenede Kongerige med de stærkeste nedskæringer, som Nederlandene og Belgien rapporterede. EU-gennemsnittet for ung tyr R3 i januar var 271 euro pr. 100 kilo slagtevægt, hvilket var en god syv euro mere end i december, men stadig lige under tolv euro mindre end et år siden. Kampmarkedet blev også præget af prisfastsættelser; Kun de danske producenter led tab. I gennemsnit tjente Cox O3-landmænd en god 171 Euro per 100 kilogram, hvilket er omkring € 5 mere end i den foregående måned, men € 2 mindre end i januar 2003.

Læs mere

BLL forklarer GPSG

Udstyr og produktsikkerhedslov omarbejdes

På 9. Januar 2004, lov om omorganisering af sikkerheden ved teknisk udstyr og forbrugerprodukter (udstyrs- og produktsikkerhedsloven - GPSG) er blevet offentliggjort i forbundsloven. Det kommer ind i 1. Maj 2004 træder i kraft og erstatter herefter produktsikkerhedsloven og enhedssikkerhedsloven, som udløber på samme tid. 1. Mål og funktion af GPSG

Den GPSG opsummerer tidligere fordelt i lov om produktsikkerhed og udstyr sikkerhed lov sikkerhedskrav i teknisk arbejde udstyr og forbrugsvarer, blandt hvilke også Food and Consumer (LMBG) tilkøbte produkter i en enkelt regelsæt sammen og sætter EU-direktivet 2001 / 95 / EF af Europa-Parlamentet og Rådet for 3. December 2001 om generel produktsikkerhed i god tid i tysk ret. Målet er at skabe en omfattende lovgivning for at sikre sikkerhed og sundhed i forbindelse med markedsføring af tekniske produkter til deregulering og afbureaukratisering.

Læs mere

Glaspølse køkken i Leibzig

Den saksiske slagterforbunds spirende slagter er ikke pølse, som kommer i pølsen. Fra 14. til 22. Februar 2004 viser de i første gang på den centrale tyske håndværksmesse "Glaspølse", hvilke ingredienser og processer det kræver at producere pølse. Besøgende på messen kan følge bag pleksiglas hvordan wienske pølser, saksiske krakkere, fingervarer, pølsebuketter, fadder og forskellige tærter er lavet af råkød. De færdige produkter er til rådighed til forbrug på stedet.

Hvordan laves en typisk saksisk pølseprodukt? Hvorfor skal et dyr opdeles på en bestemt måde? Hvad er en cutter-proces? "Disse og andre spørgsmål, som vi ønsker at besvare i den Transparent Wurstkuche" siger Gottfried Wagner, administrerende direktør for den saksiske Fleischer Guild Association. "Vi har fundet i vores daglige arbejde som en slagter, at kunderne har et stort ønske om. Hvem nu får chancen for at kigge bag kulisserne i en slagter? Det er meget mere bekvemt at købe færdige produkter i supermarkedet. Hvordan pølsen i Pelle kommer, ved det mindste, "beklager Gottfried Wagner.

Læs mere

Smithfield køber

På Campofrio købte en og britisk virksomhed

Smithfield Food (Virginia, USA) er den største piggeri og processor i verden. Amerikanerne vokser stadig. I Spanien købte de en god 15% af Campofrio, den største kødprocessor i landet, og to virksomheder blev erhvervet i Storbritannien. I det følgende er de to pressemeddelelser fra huset Smithfield i originalen: Smithfield Foods erhverver 15.2 Procent Interesse i Spanske Pork Processor 

(Februar 4, 2004)

Læs mere